Simpel bilsøgning blandt 3913 biler
Kvalitets normer
Generelt
Når De handler med et DBFU-medlem er disse, som noget helt unikt for brugtbilbranchen, underlagt en række fælles salgsbetingelser, som ikke må afviges til ugunst for forbrugeren.
Dette gælder selvfølgelig også købelovens bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, herunder toårsreglen om reklamationsretten over oprindelige mangler.
Garanti
En garanti er en ydelse, som gives individuelt på det pågældende køretøj af den enkelte forhandler. Garantien dækker i den aftalte periode med den anførte %-sats og kan betragtes som en udvidelse af købelovens reklamationsret.
| Følgende minimumsgarantier ydes hos hovedparten af DBFU's medlemmer:
| Alder (år) |
under 4 | 4-7 | 7-10 |
| Kørt (km) | Garantityper |
| under 100.000 | A1 | A2 | B |
| 100.000 - 150.000 | A2 | A2 | B |
150.000 - 200.000 | B | B | B |
Garantityper |
| A - 180 dage | A1 - 90 dage | A2 - 60 dage | B - 30 dage |
| 100% på *drivlinie på såvel materialer som arbejdsløn |
| *Drivlinie: Motor, gearkasse, kardan- & drivaksler, differentiale, starter & generator, brændstofsystem samt kølesystem. |
Garantibetingelser
- Ved vurderingen af garantien må der accepteres en vis slitage som ved et tilsvarende køretøj af samme alder og kilometervisning.
- Garantien forudsætter, at køretøjet udelukkende anvendes til normal privat eller erhvervsmæssig brug, og at der ikke efterfølgende monteres eller justeres på effektforøgende udstyr/komponenter.
- Garantireparationer skal udføres hos sælgeren eller på evt. anvist værksted.
- Garantien dækker ikke transportomkostninger i forbindelse med havari.
- Ved køb af brugte biler med resterende fabriksgaranti gælder denne sideløbende med ovennævnte garanti.
- Garantien ophører ved ejerskifte.
- Der er en selvrisiko på DKK 500,00 ved enhver hændelse.
Alm. salgsbetingelser
Medlemmerne anvender en af DBFU autoriseret slutseddel, der er godkendt af Told & Skat .
Slutsedlen indeholder "Almindelige Salgsbetingelser", der også findes som opslag hos vore medlemmer. De er velkommen til at rekvirere et eksemplar af disse.
Leveringsomkostninger
Dækker udarbejdelse af ejerskiftedokumenter, såsom registreringsanmeldelse og forsikringsbegæring samt nummerpladeafhentning / -gebyr og slutklargøring.