|

Søg

Søg
Close this search box.

|

Online omregistrering

I dag er det let at omregistrere din bil. Hvis du har købt en brugt bil, kan du omregistrere dit køretøj via internettet. Det kræver næsten kun dit NemID og et par klik med musen. Du finder SKATs motorregister online her, hvor du kan omregistrere din bil via deres Tast-Selv-funktion, ligesom når du ser din årsopgørelse eller skal betale en regning via netbank.

Motorregistret er kun for privatpersoner

Det er kun private, som kan registrere sin bil via internettet. Hvis du har købt en brugt bil i din virksomheds navn, skal du besøge en nummerpladeoperatør eller et motorcenter for at registrere bilen.

Når du registrerer online, skal du blot bruge dit kørekort, betalingskort og en registreringsattest på dit nye køretøj. Registreringsattesten får du udstedt af brugtvognsforhandleren, og den beskriver detaljer ved din bil, som du skal bruge, når du omregistrerer den til dit navn.

Du har 4 dage

Når du køber en brugt bil, har du som ny ejer ansvaret for at registrere bilen til dit eget navn. Du har op til 4 dage, hvor bilen stadig er dækket af sælgers forsikring. Derefter kan sælger afmelde køretøjet til SKAT, og af den grund er det vigtigt, at du har registreret bilen til dit eget navn i tide.

Det koster 340 kr.

Du skal betale 340 kr. for at omregistrere din bil hos SKATs motorregister på internettet. Når du omregistrerer din bil kan du betale med alle former for betalingskort. Hvis du besøger en nummerpladeoperatør eller et motorcenter koster det 380 kr. plus gebyrer, og således er det også en billige løsning at registrere sin bil online.

Har du spørgsmål?

I så fald kan DBFU hjælpe og vejlede dig i kølvandet på dit køb. Vi fortæller dig gerne om dine rettigheder, som forbruger og hjælper dig med de næste skridt efter dit bilkøb, så du kommer godt i gang.